|
|

 Buster
|
Du er meget velkommen til at sende et indlæg til Brohavens hjemmeside e-mail: redaktionen@brohaven.dk
Indlæg 24-11-2010
Spørgsmål om hvidevarer i januar ...?
Hej Alle i Brohaven
Er der flere end mig, der undrer sig over, at man ikke informerer beboerne om hvad der venter når vi skal have nye hvidevarer først i det nye år?
Jeg tænker på, at det da kunne være interessant at informere os om hvad man har købt, hvilket mærke, model ... osv. evt. med billeder af køle-/fryseskab, komfur osv.
Herfra skal da lyde en opfordring til at afdelingsbestyrelsen informerer om dette.
Med venlig hilsen Lasse R. Erichsen Brohaven 4C
PS: Info om den såkaldte 5 års gennemgang vedr. facaderne kunne også være relevant .... Især da det er 6½ år siden min facade blev færdig ....
Indlæg 03-06-2010
 Mai, Mikael og Per
Hej Brohaven
Vi er en nyindflyttet familie, der gerne vil præsentere os her på hjemmesiden. Vi flyttede ind 1. maj og vi kommer fra Trillegården, hvor vi har boet 12 år. Vi må erkende, at vi egentlig var glade for rækkehuset i Trillegården, men selve området blev efterhånden også vores daglige arbejdsplads – det bliver for meget i længden. Vi arbejder begge med vanskelige unge.
Vores familie består af 6 personer og en hund. Det er godt nok kun 3 + hund der er flyttet til Brohaven – resten er voksne og flyttet hjemmefra.
Vi er simpelhen så utroligt glade for at være flyttet til Brohaven. Det har været solskin siden vi kom, bortset fra nogle få meter regn indimellem, men vi oplever det som solskin hver eneste dag. Vi har jo nu det, som en fræk ejendomsmægler ville kalde havkig!!! Skønt.
Et skønt sted at bo, hvor der er fred, ro og ingen ballade indtil nu da.
Vi har været interesseret i området længe og har ofte kigget ind på den gamle hjemmeside. Det har jo ikke gjort os klogere på nutiden, men vist os hvordan der kan være i Brohaven. Vi synes jo, at det ville være fedt at kunne være med til at genoptage nogle af de gamle idéer og sammenkomster.
Vi benytter basketballbanen/tennisbanen, da vores søn Mikael på 13 år spiller rigtig meget basket og bruger banen til træning. Han spiller i Skovbakken, skal på Elite sports Akademiets basketlinje på Vejlby Skole efter sommerferien og er udtaget til U14 landsholdet. Så bær venligst over med ham, hvis der lyder for meget ’dunk dunk’ fra banen. (Ellers plejer vi at have en aftale med naboerne, der bare råber ”Timeout Mikael” når de har fået nok).
Mikaels forældre hedder Per og Mai og vores Schæferhund hedder Buster. Han er lidt vanskelig når det gælder andre hunde, men han elsker simpelthen mennesker, store som små. Vi skal nok tage vare på hans mærkværdigheder overfor andre hunde.
Som sagt, er vi rigtig glade for at være flyttet ind og håber, at vi kan være med til at skabe nogle af de gamle traditioner igen.
Med venlig hilsen
Per, Mai og Mikael i 29A
E-mail: per@perwied.dk
|
|